Vil unge mennesker fremover kunne holde på en blyant?

Er sms-sprog blevet hverdagssprog, og gør det os dårligere til dansk? Det forsøger denne artikel at give et kvalificeret svar på. I en verden så digital som den, vi lever i, kan det være svært at huske, hvornår du sidst spottede en person, der rent faktisk skrev noget ned med pen og papir. Der er ikke dét, som ikke foregår via vores lille teknologiske følgesvend – mobiltelefonen. Kalender, indkøbslister, samtaler med venner og familie, dagbogsføring; alt, hvad vores mobiler indeholder, er blevet en direkte afspejling af det liv, vi lever.

I medierne har der været meget snak om, hvorvidt vores teknologiske overforbrug påvirker samværet mellem mennesker. Vi har alle prøvet at skulle bede en ukoncentreret veninde om at lytte frem for at stirre ned i skærmen. Alligevel er det bestemt ikke det eneste dilemma, som brugen af teknologi giver os. Prøv engang at lukke øjnene og forestil dig en samtale ført på sms-sprog. Nej, det er ikke særligt berigende, vel?

“(Jeg) ringer senere”
“He (will) be doing that”

Sådanne afkortede sætninger er blevet en helt almindelig måde at kommunikere på. I hvert fald når det foregår over SMS, Snapchat, Messenger og lignende. Men det betyder ikke, at vi har glemt, hvordan man taler og skriver. Hvis vi skal formulere os formelt og korrekt, kan vi sagtens snappe ud af vores sms- og hverdagssprog. Der er mange forskellige holdninger til, hvorvidt det er et problem eller ej, at mange af os afkorter vores sætninger og bruger masser af forkortelser, når vi kommunikerer digitalt, men så længe vi kan navigere i de forskellige kommunikationsformer og stadig evner at formulere os korrekt og formelt i professionelle sammenhænge – f.eks. i skolen eller på arbejde – så er der vel egentlig ikke noget problem?

Vi forstår jo alle sammen godt, hvad der menes i de afkortede beskeder, for det er noget, vi har lært over tid. Nogle synes, det er et udtryk for dovenskab, som forplumrer sproget i alle henseender. Spørger man de unge selv, siger mange af dem, at det er et spørgsmål om tid, forventninger og omfang. De unge sender hundredvis af beskeder og indhold dagligt, så der er faktisk en vis logik i, at de bruger forkortelser og dropper unødige led, f.eks. “jeg” i “jeg ringer senere”. Der er dog ingen grund til at være bekymret; al forskning peger på, at de unge stadig godt ved, hvordan man skriver og formulerer sig. Det har den anerkendte sprogforsker Marianne Ratje bl.a. forsket i, og du kan læse en lille del af resultatet af hendes anstrengelser her.

Det er ikke det faktum, at det meste af vores liv foregår online, som er det altoverskyggende problem. Det kan der være mange fordele ved. Som oversættelsesbureau har vi eksempelvis lært fra første parket, hvor stor en fordel det er at kunne samarbejde med udenlandske translatører digitalt. Det gør blandt andet, at vi kan tilbyde vores kunder mulighed for hasteoversættelse. Sprog er noget, de fleste har en holdning til. Derfor er det virkelig noget, der kan sætte sindede i kog – specielt blandt den ældre del af befolkningen, men hvad er din holdning til de unges sprog på sociale medier? Synes du, det forfladiger det danske sprog, og er du bekymret for sprogets udvikling og fremtid? Du er velkommen til at dele artiklen med venner og familie og på den måde give dit eget lille bidrag til debatten.