50 tankevækkende sprogfakta fra hele verden
Denne infografik, som vi deler her i opslaget, er udarbejdet af UIC London.
Infografikken viser en masse interessante fakta omkring sprog fra hele verden. Vidste du, at der tales ca. 7.000 sprog på jorden? Af disse sprog er 2.400 klassificeret som ‘truede sprog’ og er altså i overhængende fare for at uddø.
Det næste sprog, der højst sandsynligt må lade livet, kaldes Ayapaneco. Der findes kun to personer, som taler det flydende. De bor 500 meter fra hinanden i den lille landsby Ayapa i Mexico, og man skulle derfor mene, at de to ville gøre alt for at redde de sidste stumper af deres mange hundrede år gamle indianersprog. Det eneste problem er bare, at de to herrer nægter at tale sammen.
Papua Ny Guinea er et ganske lille land i Oceanien, lige ovenover Australien. Alligevel taler befolkningen, på omkring 8 millioner mennesker, hele 830 forskellige sprog med et gennemsnit på ca. 7.000 brugere af hvert enkelt sprog. Det lille land bidrager med 12% af verdens samlede antal sprog.
Find alle de sjove fakta i infografikken nedenfor: