Oversættelsesbranchen: Hvem oversætter dine dokumenter?

Oversættelser er ikke noget, de fleste mennesker tænker over, før de rent faktisk skal have lavet en, og derfor er det nok de færreste mennesker, der har en stor viden om oversættelsesbranchen, og hvordan den helt præcis fungerer. Men tænker man nærmere over branchen, opstår adskillige spørgsmål:

Hvem oversætter eksempelvis dine dokumenter? Hvad indeholder de forskellige typer af oversættelser? Hvilke oversættelsesbureauer findes der på markedet, og hvad kan du forvente af dem?

I takt med at verden globaliseres, stiger behovet for oversættelser som følge af, at et stort antal virksomheder ekspanderer til udenlandske markeder. For eksempel har LinkedIn for nyligt gjort entré på det kinesiske marked, mens virksomheder som Twitter og Yahoo forsøger at ekspandere til markeder over hele verden.

At der er behov for oversættelser, og at markedet er stort, kan der ikke herske meget tvivl om. Oversættelsesbranchen omsatte nemlig for cirka 244 mia. kroner på verdensplan i 2013, hvilket belyser, hvor langt virksomhederne er villige til at gå for at kommunikere med deres kunder på et dybere og mere troværdigt niveau i kraft af, at størstedelen af alle forbrugere foretrækker at kommunikere på deres modersmål. I samme åndedrag er det værd at nævne, at den stigende vigtighed af oversættelser ikke kun er gældende på kundesiden, men også gør sig gældende med hensyn til menneskelige ressourcer, da udenlandske medarbejdere i internationale virksomheder i vid udstrækning også foretrækker at kommunikere på deres modersmål.

Der findes et relativt stort udbud af professionelle oversættere og translatører både i Danmark og i udlandet. I udlandet udgøres mange af de største oversættelsesbureauer af mindre bureauer, som har slået sig sammen, mens det forholdsvis lille danske marked kendetegnes ved få store oversættelsesbureauer og mange mindre bureauer og freelance-oversættere.

De fleste mennesker har en god idé om, hvad en oversætter eller translatørs job indebærer, men det kommer nok bag på mange, at der findes forskellige typer af oversættere og translatører, og at mange af dem er specialiseret inden for et givent område, som eksempelvis jura, økonomi eller medicin.

Forskellen mellem en almindelig oversætter og en translatør er, at titlen translatør er en beskyttet titel i Danmark, der kun kan opnås ved at gennemføre en toårig kandidatuddannelse samt en translatøreksamen inden for disciplinerne almen-, juridisk-, økonomisk- eller teknisk sprog. I forlængelse af ovenstående krav er det nødvendigt, at translatøren har den fornødne baggrundsviden om den disciplin, han eller hun er specialiseret inden for, f.eks. strafferet eller nationaløkonomi, for at kunne opnå titlen translatør.

Translatører beskikkes af Erhvervsstyrelsen til at udføre bekræftede oversættelser, hvilket indebærer, at translatøren med sin underskrift og sit stempel garanterer, at oversættelsen er korrekt og stemmer overens med originalteksten. Bekræftede oversættelser kan efterfølgende legaliseres af Udenrigsministeriet. Når oversættelserne er blevet bekræftet af Udenrigsministeriet, bliver de også juridisk bindende i udlandet.

Udover ovennævnte forskelle, er der forskel på det produkt, du kan forvente at få hos diverse oversættelsesbureauer af forskellig størrelse. De store bureauer er generelt billigere og hurtigere til at lave oversættelser, da de har adgang til langt flere ressourcer, blandt andet flere kompetente medarbejdere, og derfor kan uddelegere opgaverne hurtigere, hvilket reducerer omkostningerne, og den tid det tager at lave oversættelserne.

Et antal små online-oversættelsesbureauer er dog kommet efter denne trend, da internettet har gjort det muligt for disse bureauer at have et bredt team af oversættere placeret over hele verden.

De små bureauer og freelancere er generelt dyre, fordi freelancere arbejder på egen hånd, mens de små traditionelle bureauer typisk består af få oversættere, hvilket forhøjer omkostningerne og leveringstiden, fordi de kun har mulighed for at udføre få oversættelsesopgaver ad gangen i kraft af deres begrænsede ressourcer.

Den danske oversættelsesbranche har indtil for nyligt været kendetegnet af et umodent marked og uigennemsigtige standarder.
Eksempelvis var der meget få internationale bureauer på markedet, branchen var meget lokal, og der var en stor variation i priserne, fordi de forskellige bureauer benyttede sig af forskellige måder at beregne priser på. Eksempelvis satte nogle bureauer prisen pr. side oversat, mens andre satte prisen pr. ord oversat. At beregne pris pr. ord er international standard, men forskellene mellem bureauerne i Danmark understreger, hvorfor det er vigtigt at kvalitetssikre sine oversættelser.

Det relativt umodne danske marked har også betydet, at det i forbindelse med oversættelser er vigtigt at spørge sig selv: Er dette oversættelsesbureau gennemsigtigt? Hvad er best practice inden for oversættelsesbranchen? Og er det eksempelvis best practice at inkludere track changes og blinde CV’er som en del af oversættelser?

Blinde CV’er er, som navnet antyder, CV’er, der viser oversætteren eller translatørens kompetencer og erfaring, uden at afsløre oversætterens identitet. Når et blindt CV er en del af oversættelsen, får du altså dokumentation for oversætterens kvalifikationer og gennemsigtighed fra bureauets side, der kan forsikre dig om kvaliteten af oversættelsesarbejdet.

Track changes er en funktion i de fleste skriveprogrammer, der gør det muligt at se alle de ændringer, der er blevet foretaget i et dokument. Track changes er derfor, ligesom blinde CV’er, et godt værktøj til at bedømme oversætteren eller translatørens arbejde, men alligevel er det de færreste bureauer og freelancere, der tilbyder disse muligheder som en naturlig del af oversættelsen. Hvis det er vigtigt for dig selv at kunne kvalitetssikre oversættelsen, bør du derfor finde et oversættelsesbureau, der tilbyder den form for gennemsigtighed. På denne måde kan du være sikker på, at du har at gøre med et gennemsigtigt bureau, der kan stå inde for kvaliteten af det udførte arbejde.