Hurtig levering
Altid hurtig levering til aftalt tid.
Ved en autoriseret oversættelse skal oversættelsen foretages af en statsautoriseret translatør. Det vil altså sige, at translatøren har en uddannelse bag sig, som danner grundlag for, at vedkommende står optaget i Udenrigsministeriets legaliseringsdatabase. Hos LingoBob har vi kontakt til autoriserede oversættere, der oversætter tekster til deres modersmål. Vi understøtter over 70 sprog, hvilket blandt andet inkluderer de øvrige nordiske sprog – svensk, norsk, finsk og islandsk.
Det er en fordel – og endda til tider en nødvendighed – at benytte sig af autoriseret oversættelse, hvis dit oversatte dokument skal bruges i udlandet. Dette gælder særligt, hvis du har at gøre med et officielt dokument, som tilmed skal være retsgyldigt. Dokumenter, som kræver, at du benytter autoriseret oversættelse, kan eksempelvis være dåbsattester, vielsesattester, straffeattester eller fuldmagter.
Kræves det, at din dokumentoversættelse tilføres et apostillestempel – hvilket som regel er tilfældet ved fuldgyldige dokumenter, der skal til udlandet – så er en autoriseret oversættelse også en fordel. Bruger du en translatør, som er optaget i Udenrigsministeriets database, kan du nemlig få apostillestempel på dit dokument direkte gennem Udenrigsministeriet. Gør du brug af en translatør, som ikke er optaget i denne database, skal du være opmærksom på, at du også skal forbi det pågældende lands ambassade i Danmark for at få dit dokument legaliseret endnu en gang.
LingoBob benytter sig altid af translatører, som oversætter til eget modersmål. En oversætter, som tillærer sig nye sprogfærdigheder uden at have det givne sprog som sit modersmål, vil aldrig kunne levere samme type oversættelse, som en autoriseret oversætter kan. En modersmålsoversætter kender til kulturen i det pågældende land samt vendinger, slang og talemåder, som de indfødte gør brug af i daglig tale.
Ydermere kan nogle sprogs grammatik være svært udfordrende. For en autoriseret oversætter vil disse sprogegenskaber være tillært naturligt, ligesom dansk grammatik er for os. En autoriseret oversættelse vil derfor som regel ramme bedre plet på en given målgruppe, end det eksempelvis er tilfældet med en software-oversættelse. En autoriseret oversættelse fra LingoBob kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Eksempelvis kan denne metode være en fordel at bruge, hvis din webshop skal indtræde på et nyt marked, eller hvis du blot har brug for at få oversat et vigtigt dokument til et andet sprog.
Skal du have en tekst oversat til eller fra tysk, så er en tysker den bedste til opgaven. Kun en oversætter, der har en medfødt forståelse for sproget, vil kunne levere en autoriseret oversættelse, der ikke bærer præg af, at den er oversat fra et andet sprog. At oversætte til tysk kræver mere end bare at kunne sproget. Tysk grammatik er kendt for at være blandt de sværeste grammatikker i verden, og der gælder helt andre regler end ved f.eks. dansk grammatik. Samtidig er Tyskland et stort land med en kultur, som varierer fra delstat til delstat, og derfor er viden omkring de sproglige og kulturelle nuancer essentielt, når der oversættes til og fra tysk. En autoriseret oversætter fra LingoBob kan derfor være lige det, du har brug for, når din tekst skal oversættes i højeste kvalitet.
Læs mere om tysk oversættelse.
Engelsk er det tredjemest talte sprog i verden. Med omkring 360 millioner engelsktalende mennesker på verdensplan sker det ofte, at man har brug for at oversætte en tekst til eller fra engelsk. Dette gør sig især gældende, når man tænker på, hvor stor en del af den vestlige verdens industri, der er engelsktalende uden at være baseret i et engelsktalende land. En fejloversat tekst, eksempelvis til medicinalindustrien, kan få katastrofale, og i værste fald fatale, konsekvenser. Her kan en autoriseret oversætter med engelsk som sit modersmål være en god løsning. Hos LingoBob har vi et bredt udvalg af engelske oversættere, som du trygt kan overlade din opgave til. Vi er fuldt opmærksomme på, hvor mange forskellige grene, der er inden for det engelske sprog. Eksempelvis er der væsentlig forskel på amerikanske og britiske talemåder og udtryk. Skal du bruge en autoriseret oversættelse i USA, så vil vores oversætter naturligvis have amerikansk engelsk som sit modersmål.
Læs mere om engelsk oversættelse.
Det findes omkring 74 millioner mennesker med fransk som modersmål, og det er et sprog, der tales vidt omkring i verden. Fransk tales blandt andet i Belgien, Frankrig, Canada og Schweiz samt i mange dele af Afrika og på mange øer i det Indiske Ocean og Stillehavet. Derfor vil det nok ikke komme bag på dig, at du kan blive nødsaget til at kommunikere på fransk, hvis du har behov for at nå ud til mennesker fra eksempelvis Schweiz, Nordafrika eller Canada. I disse tilfælde kan du få behov for en autoriseret oversætter med fransk som modersmål. LingoBob kan tilbyde dig oversættelse til og/eller fra fransk til favorable priser – med leveringsgaranti. Kan teksten ikke leveres på den aftalte dato eller til den aftalte pris, slår vi 25% af prisen.
Læs mere om fransk oversættelse.
En autoriseret juridisk oversættelse kan ofte være svær at udføre. De fleste personer, der læser jura, ender med at arbejde i samme land, som de studerer i, og arbejder derfor typisk på samme sprog, som de har læst. Af denne grund kan det være problematisk for jurister og andre, når de skal sende juridiske dokumenter til jurister eller myndigheder i udlandet. Når du bestiller en autoriseret juridisk oversættelse, sikrer du dig, at din oversætter har en juridisk baggrund, som gør vedkommende i stand til at oversætte og arbejde med juridiske tekster. Derudover vil din juridiske oversætter have destinationssproget som sit modersmål.
Læs mere om juridiske oversættelser.
Hos LingoBob kan du være sikker på at få den rette hjælp til autoriseret oversættelse. Vi understøtter mere end 70 forskellige sprog og er desuden i stand til at dække over 800 forskellige sprogkombinationer. Se gerne listen over, hvilke sprog vi oversætter til. Hos os vil du trygt kunne overlade din autoriserede oversættelse til en af vores mange autoriserede translatører. Har du spørgsmål til en opgave eller til oversættelser generelt, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os på telefon +45 42 67 02 52 eller mail: info@lingobob.dk.
Vi tilbyder både tilfredsheds– og prisgaranti, for vi insisterer på at være blandt de bedste og billigste oversættelsesbureauer i Danmark.