“Godt nytår” på 5 forskellige sprog

Årets sidste raket er sendt afsted, maven er fyldt op med bobler og kransekage, og nytårshatten er pakket ned i en kasse, klar til brug næste år. Kalenderen skriver nu 2020. Vi indtræder ikke bare et nyt år denne gang, men et helt nyt årti. Det samme gør resten af verden, men med andre traditioner end dem vi kender.

Der er mange traditioner i verden, som vi i Danmark ikke helt forstår — eksempelvis når Italienerne iklæder sig rødt undertøj for at tiltrække romantik, og spanierne spiser 12 druer i løbet af årets første 12 sekunder. Vores lyst til at rynke på næsen, når vi hører om andre landes nytårstraditioner, understreger klart og tydeligt, hvorfor kulturforståelse er en vigtig brik i en god oversættelse.

Herunder kan du læse om fem landes specielle nytårstraditioner.

Formelt er Færøerne en del af Danmark, men landet har sit eget sprog og sine egne traditioner. Selv ved oversættelse fra dansk til færøsk skal du derfor være opmærksom på kulturforskelle. Er teksten blot direkte oversat, er det ikke sikkert, at den vil give god mening for færinger.

Færøsk nytår er nu meget lig den danske måde at fejre nytår på. Der er dog nogle få undtagelser. På Færøerne er det tradition at spise fermenteret lammekød (også kaldt “ræst kjøt”) nytårsaften. I løbet af aftenen mødes mange i Thorshavn til nytårsbål, tale fra borgmesteren og fællessang.

Læs mere om færøsk oversættelse

Frankrig er i særdeleshed kendt for sit gastronomiske køkken. Det kommer i bl.a. til udtryk nytårsaften. På enhver restaurant serveres Foie Gras og Champagne. Der er en udgave af Foie Gras for næsten alle — gåseleveren serveres både i udgaver med brioche, honningkager, landbrød, figner m.m. Champagnen serveres i høje, slanke glas, kaldet flûte, hvis form får boblerne til at stige til overfladen.

Skal du besøge nogen den 1. januar i Frankrig, kan du forvente at få serveret nytårsvafler — også kaldt gaufres céches eller oflettes. Måske bliver du også inviteret med til en dukkert i havet eller i Den Engelske Kanal. Mange franskmand har som tradition at starte og slutte året med en kold dukkert.

Læs mere om fransk oversættelse

De britiske traditioner for nytår er meget lig dem, vi har her hjemme. Dog skiller Skotland sig en lille smule ud med en noget anderledes tradition den 1. januar. På nytårsdag tager mange skotter nemlig på besøg hos venner og bekendte, i håb om at være årets første gæst i huset. Med sig bringer de kål. Traditionen kaldes for “First Footing” og personen, som kommer først, kaldes for “First Footer”. Denne person skulle efter sigende bringe held i det kommende år, for familien som bor i huset.

Læs mere om engelsk oversættelse

I Japan tager nytårstraditionerne særligt udgangspunkt, i hvad der spises. I løbet af Nytårsdag serveres der Osechi. Der findes mange forskellige Osechi-retter. Fælles for dem alle er, at det er retter, som kan holde sig friske i mange dage, og at de har en betydning. Eksempelvis kan en Osechi-ret være sødet sorte bønner, som symboliserer “hårdt arbejde”. Andre traditionelle Osechi-retter er geleret fiskepaste, kastanjer og misosuppe.

Der er desuden stor tradition for at skrive nytårskort til venner og familie. Det anses som en respektfuld gestus. Påskrives kuverten “nytårskort” og lægges i en postkasse specielt til formålet, sørger det japanske postvæsen for, at kortene leveres præcis den 1. januar.

Læs mere om japansk oversættelse

I Tyskland fejrer børnene nytår på samme manér, som børnene fejrer fastelavn herhjemme. Traditionen kaldes Rummelpot og foregår ved, at børn klæder sig ud, stemmer dørklokker og synger sange i bytte for slik. En anden tysk tradition er “Bleigießen”. Her smeltes et stykke bly eller tin i en ske over et stearinlys. Det flydende metal hældes i iskoldt vand. Ud fra metallets form kan man efter sigende spå om, hvad det kommende år vil byde på.

Læs mere om tysk oversættelse

Uanset hvilken sprogkombination du skal have oversat imellem, så bliver din oversættelse altid udført af en modersmålsoversætter, når LingoBob er din leverandør. En modersmålsoversætter har nemlig altid destinationssproget som sit modersmål og har derfor de bedste forudsætninger for at kunne tilpasse teksten til kulturen.

En sætning som “Nu er vi sprunget ind i det nye år” ville i mange lande ikke give mening, fordi der ikke er tradition for, at springe ind i det nye år, som vi gør det i Danmark. Derfor er det vigtigt med en oversætter, der kender destinationlandets kultur og som kan finde et idiom, der ikke ændrer på tekstens budskab.

Har du fået lyst til at dykke ned i flere spændende emner? Så tag et kig på vores andre blogindlæg lige her.