Webshops på lokalsprog sælger bedre

Oprettet 01-05-2019 af Kira Dalhus

få oversat din hjemmeside og øg din omsætning hos udenlandske kunder

I et tidligere blogindlæg fastslog vi, at det er godt at oversætte sin hjemmeside til flere sprog end blot engelsk. Selvom vi i de nordiske lande er gode til engelsk, er det fejlagtigt at tro, at dette også gør sig gældende i verdens øvrige lande.

Tag blot Europa. Hvis du ønsker at sælge dine produkter i andre europæiske lande, vil du med en engelsk webshop kun kunne sælge til små 22% af spanierne eller 34% af franskmændene ifølge faktureringsfirmaet Sufio. Dette er uden at tage i betragtning, at de fleste mennesker foretrækker at handle på deres modersmål – også selvom de snakker godt engelsk.

En webshop på modersmålet skaber nemlig større tillid til firmaet bag – hvis altså oversættelsen er ordentligt udført og virker troværdig. En online undersøgelse har vist, at kun 18% af de europæiske internetbrugere er villige til at købe fra hjemmesider, som er på et andet sprog end deres eget, og 42% af de medvirkende i undersøgelsen sagde, at de aldrig ville købe fra en webshop, der ikke var på deres sprog.

Oversættelse giver mening for forretningen

I svære tider bør virksomheder udnytte alle muligheder for at øge deres salg – dette betyder f.eks. at åbne for muligheden for at sælge på andre, mere attraktive markeder. Med rigtig vejledning og professionel hjælp er det muligt at få oversat din webshop til flere sprog og afprøve markedsmulighederne.

Der er ingen grund til at oversætte hele webshoppen med det samme, især hvis budgettet er stramt. Den bedste mulighed, hvis du stadig er i afprøvningsfasen, er at udvælge de mest hensigtsmæssige sider at oversætte og lave en såkaldt ‘mikroside’ på de sprog, du ønsker at teste.

Når mikrosiden (eller mikrosiderne) er lanceret, og du har markedsført den i en periode, vil du kunne du se, om din indsats giver et rimeligt eller godt afkast. Hvis det går godt, kan du tage næste skridt og oversætte hele din hjemmeside for at øge chancerne for mersalg.

Brug professionelle oversættelser

En god oversættelse sælger, men dårlige oversættelser vil tværtimod skræmme dine kunder væk. Derfor er det vigtigt at finde et professionelt bureau, der kan oversætte alle dine salgstekster til et fejlfrit sprog.

Lingobob er et professionelt oversættelsesbureau i København, der leverer hurtige kvalitetsoversættelser på mange sprog. Vi bruger kun oversættere, der oversætter til deres modersmål, så teksternes kvalitet altid er i top. Kontakt os for at få et prisoverslag på din oversættelsesopgave.

Bestil tilbud på oversættelse nu 👉

Tilfredshedsgaranti

Vores tilfredshedsgaranti er din garanti for sublim kvalitet og service.

Gennemsigtige priser

Oversættelsesbureau med fast, lav ordpris.

Hasteoversættelse

Skal det gå lynhurtigt, tilbyder vi hastelevering.