Anmeldelse af "Hausgaard & Vers - rejsende i dansk" (1)

Oprettet 24-09-2015 af Heidi Kerstein

Er der noget, der kan fremprovokere holdninger og ophedet debat blandt danskerne, så er det diskussionen om sprogets udvikling. Især den tilsyneladende hastige udvikling, der er sket inden for de senere år. Mens nogle omfavner og hurtigt tager nye udtryk, vendinger og stavemåder til sig, er der andre, der tager skarp afstand fra dem.

DR har i en programserie, bestående af seks afsnit, gravet dybere ned i en række områder, der tilsyneladende har stor indflydelse på vores modersmål. I “Rejsende i dansk” tager Niels Hausgaard og Per Vers, som vi tidligere har kåret som en af årets sprogvogtere, rundt i Danmark og udforsker det danske sprogs påvirkning, og ikke mindst danskernes holdning til udviklingen.

Hausgaard og Vers, der selv er ivrige sprogbrugere og sprogelskere, har sat sig for at se nærmere på, om dansk er et truet sprog og fundere over, om dansk er døende, eller om det faktisk lever i bedste velgående.

Tempo og sjusk har historisk set altid påvirket sproget (del 1)

Det er nærmest blevet et mantra, at alting skal gå hurtigere. I første del af programserien reflekteres der over, hvordan tempoet sætter sine tydelige spor i sproget, og den måde vi bruger det på. Man får den mistanke, at tempoet betyder, at vi ikke længere giver os tid til at tænke over, hvordan vi bruger sproget og bliver ukritiske. Sjusk og forkortelser er blevet toneangivende for vor tids indvirkning på sproget.

De unge fungerer i høj grad som opinionsledere; de er enormt modtagelige over for nye måder at bruge sproget på og formulere sig på. Hausgaard og Vers besøger, i jagten på dem, der snakker for hurtigt, Frederiksberg Gymnasium, hvor lærer Nanna Barslund har bidt mærke i, hvordan de unge ytrer sig i statusopdateringer og one-liners. Meget information kondenseres til korte men også præcise sætninger. Nuancerne i sproget udviskes, og det hele går meget hurtigt.

“De unge formulerer sig ofte i one-liners og statusopdateringer.” (Nanna Barslund, lærer)

Sprogforsker Ole Lauridsen påpeger i programmet, hvordan tempo og sjusk er med til at ødelægge sproget. Det er ifølge ham et problem, når det medvirker til, at sproget bliver uforståeligt. Men samtidig fremhæver han, at tempoet også har en vigtig funktion, i og med at det er med til at understrege, hvad der er vigtigt og samtidig gør sproget levende.

Én lang sjuskehistorie

Så er der grund til at råbe vagt i gevær? Nogen vil mene, at sproget har taget en yderst uheldig drejning. For nylig trådte Dansk Folkeparti endog frem og fremmanede, at der skulle gøres en indsats for at bevare det danske sprog. Sproget er, ifølge partiet, under massiv beskydning af upassende invasive fremmedord og en generel lad holdning til sprogbrugen. Med konkret indgriben, hvor Sprognævnet gøres til dommere for, hvad der er godt og dårligt dansk, samt en afgift på engelske ord i danske reklamer, skulle man få det danske sprog på rette køl igen.

Men er vi egentlig klar over, hvor meget sproget har udviklet sig fra tidligere? Læser man en 100 år gammel dansk tekst, vil mange have problemer med at forstå, hvad der bliver skrevet. Det giver anledning til eftertanke. Måske er vores frygt og overbevisning om, at det danske sprog er gået af lave, i vid udstrækning næret af mediernes massive fokus på netop dette emne, fordi journalisterne har opdaget, at sproget ligger os meget på sinde, og de fleste har en holdning til emnet.

“Den sproglige udvikling er én lang sjuskehistorie.”  (Sprogforsker Ruben Schactenhaufen)

Ældre generationer beklager sig over, at den unge generation sjusker med sproget. Sprogforsker Ruben Schactenhaufen, udtaler i programmet, at der er en masse fordele ved, at vi sjusker med sproget, og sjusk skal ikke i alle tilfælde bekæmpes. Sådan har det altid været, hvis man sætter det i et sproghistorisk perspektiv. Der har altid været dem, der har været bekymret for sprogets udvikling, men ikke desto mindre har det ikke været muligt at stoppe den.

"[...]thi hvad kand være hæsligere end at enhver skriver og bogstaverer lige som det falder ham ind [...] Thi, ligesom det er bedre at leve under harde love end under Anarchie, saa er det smukkere at alle skrive paa een Maaden [...] end at enhver bogstaverer ligesom han faaer Indfald til" (Holberg, 1918)

Har engelsk overtaget det danske sprog (del 2)

I anden del er Hausgaard og Vers taget til Esbjerg og besøger Siemens, hvor de på nærmeste hold oplever, i hvor høj grad engelsk har gjort sit indtog i det danske sprog, og hvordan dansk tilsyneladende bliver undergravet af engelsk.

Der er ifølge sprogforsker Ole Lauridsen en udbredt bekymring blandt danskere over anglisering af det danske sprog, og han anerkender, at der er meget påvirkning fra engelsk. Han ser ikke selv med så stor bekymring på de enkeltord, der sniger sig ind. Han ser med større alvor på det forhold, at nogen mener, at de skal erstatte store dele af danske sætninger med engelsk, for at få det til at lyde bedre.

“Mange synes, de skal brokke noget engelsk ind i dansk for at få det til at lyde flot” - Sprogforsker Ole Lauridsen

Derudover nævner han også det såkaldte corporate lingo, hvor danske medarbejder i danske virksomheder, skal tale engelsk til hinanden. Ole Lauridsen påpeger, at det kan give kommunikationsvanskeligheder, og at denne undergravning af det danske sprog er fuldkommen unødvendig, fordi dansk i mange tilfælde er tilstrækkelig.

“Vi danskere er ikke nødvendigvis gode til engelsk, og vi har et fremragende, velfungerende modersmål, som vi kan bruge.” - sprogforsker Ole Lauridsen

Der er dog også dem, der mener det stik modsatte. At inddragelsen af engelsk er med til at undgå misforståelser, især i internationale brancher. Medarbejderne i virksomhederne tager mange af de engelske udtryk med sig, når de ikke er på arbejde, og på den måde vinder fremmedordene langsomt indpas.

Det er alligevel lykkedes lande som Sverige og Norge at undgå den engelsk indflydelse på sproget. I stedet for at bruge fremmedord i deres oprindelige form, så tildeles det en svensk eller norsk stavemåde og udtale. Burde man gøre noget tilsvarende i Danmark, eller har engelsk allerede influeret vores modersmål så meget, at det er umuligt at gå tilbage nu?

Vi har altid importeret fremmedord

Professor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen pointerer, at dansk altid har modtaget indflydelse fra andre sprog, og at der ikke er noget nyt i opfattelsen af, at vores modersmål er under pres.

“Der er ikke noget nyt i at vi importerer ord fra andre sprog, for det har vi gjort hele tiden.” - Professor Niels Davidsen- Nielsen

Tidligere var det især tysk, der havde en afsmittende effekt på dansk. Der er dog alligevel den væsentlige forskel, at de tyske låneord har fået dansk stavemåde og klang, hvor de engelske ord ikke assimileres på samme måde med en dansk stavemåde. Problemet opstår, ifølge Niels Davidsen-Nielsen, når alle disse låneord staves og udtales efter helt andre regler, end det danske system foreskriver.

Forvirringen bliver tydelig, i og med det er blevet så let tilgængeligt for alle og enhver at ytre sig offentligt på de sociale medier. Ikke kun engelske ord, men også engelsk grammatik og stavemåder inficerer i høj grad det danske sprog. Og det er måske ikke så underligt, når vi, med de utallige låneord og -udtryk, skal til at forholde os til helt andre sproglige principper.

Det danske sprog overlever

Men hvis vi nu i stedet for at foragte udviklingen og at blive forargede, ser den sproglige udvikling som en mulighed og en tilpasning til den globale verden, så er der måske ikke så meget at frygte. Hausgaard påpeger netop denne pointe. Han er ikke i tvivl om, at det danske sprog nok skal overleve, så længe, der er danskere til at tale det.

Det handler nok også i høj grad om, hvor ukritiske vi som danskere er, når vi tager låneord til os. Reklameindustrien har fået for vane at anvende engelske udtryk frem for danske. Og ved nærmere eftertanke er disse ord helt overflødige. Men der er jo ingen, der siger, at vi partout skal godtage alle ord.

Vi bærer alle hver især et ansvar for, om vi vil være med til at udbrede unødvendige låneord og inkorporere dem i vores hverdagssprog. Men vi skal ikke frygte, at vi mister vores modersmål, for historisk set har det altid udviklet sig med indflydelse fra andre sprog. Det handler i brede træk om, at vi som danskere skal sørge for at bruge det danske sprog, for så skal det ifølge Niels Davidsen-Nielsen nok overleve.

Bestil tilbud på oversættelse

Kvalitetsgaranti

Vi sikrer 100% tilfredshed ved at give dig 10 dages reklamationsret.

Læs mere

Prisgaranti

Vi har den bedste pris, og matcher hvis du får et billigere tilbud.

Læs mere

Hasteoversættelse

Skal det gå ekstra hurtigt tilbyder vi hastelevering.

Læs mere